VIDEO: Sådan foregår vores høretest

Høretesten er altafgørende for at vi kan give dig den rette hjælp. I denne video vil Carmen derfor gennemgå processen for en høretest, når vi kommer ud til dig med vores mobile høreklinik.


Skrevet af:
Kategori:
Dato:
29/07/2024

Din hørelse – testet på din adresse

Hos Almas Hørebus tilbyder vi en omfattende og præcis høretest, der kan udføres direkte på din adresse. Vores erfarne audiologer bruger avanceret udstyr til at måle din høreevne og identificere eventuelle høretab. Processen er enkel og behagelig, og vi tager os tid til at forklare resultaterne grundigt. På baggrund af testen får du skræddersyede anbefalinger, der passer til dine individuelle behov.

Se hvordan høretesten forløber sig her

Trin 1:
Når vi ankommer til din adresse, starter vi med en indledende samtale for at forstå dine specifikke behov og bekymringer. Dette sikrer, at vi kan skræddersy høretesten til dig.

Trin 2:
Så starter vi med høreprøven og du får høretelefoner på. Der kommer en række toner, hver gang du kan høre en tone, løfter du hånden så jeg ved at du har hørt tonen. Bagefter placeres en bølje bag ved dit øre. Så kommer der toner igen og du løfter igen hånden når du hører tonen.

Herefter udfører vi taleaudiometrien. Først kommer der en række tal; 3 ad gangen og du skal så gentage de tre tal. Lydstyrken bliver lavere og lavere.

Denne test er faktisk en kontrol af høreprøven, dvs. at den laveste lydstyrke, som du kan gentage tallene i, passer sammen med de laveste toner du kan høre.
Til sidst tester vi din skelneevne. Dette gøres med enstavelsesord såsom; hest, hus, råb etc. Ordene kommer et enkelt ad gangen. Har du en normal skelneevne vil du kunne gentage alle ordene, men er din skelneevne nedsat, vil du opleve at det er svært at høre nogle af ordene og du kan have følelsen af at der ikke bliver talt tydeligt, så du misforstår ord. Skelneevnen bliver ofte dårligere i takt med at vi bliver ældre og vores hørelse bliver mere nedsat.
Når testen er overstået taler vi om hvilket resultat du kan forvente af høreapparater.Hvis skelneevnen er nedsat, vil der fx. være nogle begrænsninger i forhold til hvordan du vil opleve tale i støjende omgivelser.

Den sidste undersøgelse vi laver er en test af mellemørets funktion. Først måles på trommehindens eftergivelighed og om der er over- eller undertryk i øret. Bagefter måles der med lyd,hvornår dine reflekser er udløst i øret. Med testen kan vi blandt andet se om du er støjfølsom og vi skal være påpasselige med ikke at skrue for højt op for lydstyrken på høreapparaterne. Ved denne test skal du ikke reagere på tonerne, her skal du blot slappe af og så måler maskinen det hele.

Trin 3:
Når vi er færdige med alle undersøgelser gennemgår vi resultaterne sammen med dig. Her spørger Carmen også ind til:

  • Dine ønsker – ønsker du fx. genopladelige høreapparater, eller du drømmer om høreapparater med mulighed for at streame lyd direkte op i høreapparaterne.
  • Dine behov – her kigger vi på hvilke lyttemiljøer du bevæger dig i. Hvis du ofte er sammen med flere mennesker på én gang, fx i aktivitetscenter eller du tit er til billard eller i strikkeklub. Her vil Carmen anbefale høreapparater med støjreduktion, det betyder høreapparaterne kan dæmpe noget af den støj, der hurtigt kan virke generende når vi er flere samlet.
  • Det sidste vi kigger på er det økonomiske aspekt. For nogle er det ikke så vigtigt og for andre spiller det en stor rolle. Det er helt i orden og det tager vi selvfølgelig med i overvejelserne når vi anbefaler høreapparater.

På baggrund af undersøgelserne og de tre ovenstående punkter vil Carmen anbefale og rådgive i forhold til mulighederne og den bedste løsning for dig.

“Vi har haft den bedste oplevelse med Carmen, i forbindelse med at min 89-årlige morfar skulle have nyt høreapparat.
Hun var SÅ sød og omsorgsfuld, og enormt pædagogisk. Det er snart en måned siden og min morfar taler stadig varmt om hende…på trods af at han har store udfordringer med sin hukommelse. Så hun har virkelig efterladt et positivt indtryk!” – Merete M.

Har du et høretab?

Hvis du oplever udfordringer med at høre samtaler tydeligt, ofte skruer op for lyden på tv’et eller føler dig isoleret i sociale situationer, kan det være tegn på et høretab. Hos Almas Hørebus tilbyder vi en bekvem og personlig høretest direkte på din adresse. Vores mobile klinik er udstyret med det nyeste teknologi og bemandet af erfarne audiologer, der fokuserer på at give dig skræddersyet hjælp. Vi tager os tid til at forstå dine specifikke behov og giver dig en grundig forklaring på dine testresultater samt de bedste løsninger for dig. Bestil et besøg fra Almas Hørebus i dag og få professionel og personlig hjælp til at forbedre din hørelse.