Hvad sker der ved en høretest?
En høretest er en systematisk proces, designet til at vurdere din høreevne og identificere eventuelle høretab. Her er, hvad du kan forvente under en høretest og afprøvning af høreapparater hos Almas Hørebus.
Hør Carmen fortælle om vores høretest
Der bookes ind til besøg fra Almas Hørebus. Dette kan gøres på telefon 93 40 17 17 eller via vores kontaktformular.
Trin 1:
Vi mødes et sted efter dit ønske. Langt de fleste gange foregår testen i eget hjem. Vi har dog også tidligere besøgt arbejdspladser eller det lokale bibliotek. Vi taler om de udfordringer du oplever med din hørelse, hvis du allerede er høreapparatbruger, taler vi også om hvad der fungerer eller giver udfordringer ved dine nuværende høreapparater.
Trin 2:
Så starter vi med høreprøven og du får høretelefoner på. Der kommer en række toner, hver gang du kan høre en tone, løfter du hånden så jeg ved at du har hørt tonen. Bagefter placeres en bølje bag ved dit øre. Så kommer der toner igen og du løfter hånden igen, når du hører tonen.
Herefter udfører vi taleaudiometrien. Først kommer der en række tal; 3 ad gangen og du skal så gentage de tre tal. Lydstyrken bliver lavere og lavere. Denne test er faktisk en kontrol af høreprøven, dvs. at den laveste lydstyrke, som du kan gentage tallene i, passer sammen med de laveste toner du kan høre.
Til sidst tester vi din skelneevne. Dette gøres med enstavelsesord såsom; hest, hus, råb etc. Ordene kommer et enkelt ad gangen. Har du en normal skelneevne vil du kunne gentage alle ordene, men er din skelneevne nedsat, vil du opleve at det er svært at høre nogle af ordene og du kan have følelsen af at der ikke bliver talt tydeligt, så du misforstår ord. Skelneevnen bliver ofte dårligere i takt med at vi bliver ældre og vores hørelse bliver mere nedsat.
Når testen er overstået taler vi om hvilket resultat du kan forvente af høreapparater.Hvis skelneevnen er nedsat, vil der fx. være nogle begrænsninger i forhold til hvordan du vil opleve tale i støjende omgivelser.
Trin 3:
Når vi er færdige med alle undersøgelser gennemgår vi resultaterne sammen med dig. Her spørger Carmen også ind til:
- Dine ønsker – ønsker du fx. genopladelige høreapparater, eller du drømmer om høreapparater med mulighed for at streame lyd direkte op i høreapparaterne.
- Dine behov – her kigger vi på hvilke lyttemiljøer du bevæger dig i. Hvis du ofte er sammen med flere mennesker på én gang, fx i aktivitetscenter eller du tit er til biliard eller i strikkeklub. Her vil Carmen anbefale høreapparater med støjreduktion, det betyder høreapparaterne kan dæmpe noget af den støj, der hurtigt kan virke generende når vi er flere samlet.
- Det sidste vi kigger på er det økonomiske aspekt. For nogle er det ikke så vigtigt og for andre spiller det en stor rolle. Det er helt i orden og det tager vi selvfølgelig med i overvejelserne når vi anbefaler høreapparater.
På baggrund af undersøgelserne og de tre ovenstående punkter vil Carmen anbefale og rådgive i forhold til mulighederne og den bedste løsning for dig.
Trin 4:
Vi aftaler hvilke høreapparater du skal prøve. Har Carmen dem med i bilen får du dem på med det samme og ellers bestilles høreapparaterne hjem til dig og Carmen kommer så hjem til dig med høreapparaterne efterfølgende.
Høreapparaterne indstilles efter din høreprøve og din oplevelse. Vi gennemgår alt du skal vide om dine nye høreapparater. Både vedligeholdelse, tekniske funktioner etc.
Du afprøver herefter høreapparaterne i et par uger, så vi er helt sikre på at det er den rigtige løsning for dig. Der er fire års garanti og service på høreapparater fra Almas Hørebus, så du kan altid ringe til os ved udfordringer og så kommer Carmen på besøg.
Merete M.
Vi har haft den bedste oplevelse med Carmen, i forbindelse med at min 89-årlige morfar skulle have nyt høreapparat.
Hun var SÅ sød og omsorgsfuld, og enormt pædagogisk. Det er snart en måned siden og min morfar taler stadig varmt om hende…på trods af at han har store udfordringer med sin hukommelse. Så hun har virkelig efterladt et positivt indtryk!
⭐⭐⭐⭐⭐
Camilla M.
Hele processen har været en hjertevarm oplevelse, med professionel rådgivning kombineret med stor forståelse, tålmodighed og empati for min 85-årige mor, der har Alzheimers og nylig flyttet på plejehjem.
Carmen fra Almas Hørebus, har været en uvurderlig hjælp i processen med at ansøge om helbredstillæg, og har omhyggeligt informeret personalet på plejehjemmet om, hvordan de bedst støtter min mor med hendes nye høreapparat. Dette høreapparat har gjort en verden til forskel for både min mor og alle os omkring hende. Vi er dybt taknemmelige for den hjælp og støtte vi har modtaget og sender de varmeste anbefalinger fra vores familie.
⭐⭐⭐⭐⭐
Lena
Almas hørebus har sørget for at vi igen kan kommunikere med min svigermor, uden at vi skal råbe.
Og svigermor kan nu følge med i vores samtaler.
Carmen har været helt fantastisk, med massere af tålmodighed overfor en dame på 92 år, med sine helt egne meninger. Ingen ventetid, altid Carmen der kommer, oven i købet i eget hjem, hvilket har betydet meget for svigermor, og os som pårørende. Vi kan ikke ønske os en bedre service, det har fungeret fra dag 1.
Så helt klart en anbefaling herfra.
⭐⭐⭐⭐⭐
Forskellige typer af høretab
Høretab kan opdeles i to hovedtyper: perceptivt og konduktivt. Et perceptivt høretab er det mest almindelige. Det er et høretab i indre øre og det dækker både det aldersbetingede høretab, arvelige høretab og støjhøretab, som kan opstå efter en skade fx forsaget af fyrværkeri eller arbejde i meget støj såsom maskinestøj. Et konduktivt høretab er et høretab i mellemøret, som også dækker over trommehinden eller øregangen.. Det kan fx. skyldes ørevoks eller betændelse. Det kan også være et høretab hvor de små knogler i øret ikke fungerer og i nogle tilfælde kan dette fikses med operation. Ledende, sensorineuralt og blandet høretab. Såfremt operation ikke ønskes eller ikke kan lade sig gøre, kan behandlingen også være høreapparater.