Demens og høretab

Man bør ved nedsat hørelse altid få undersøgt årsagen. Mange mennesker vælger at skubbe det til side i årevis, fordi de tænker, at høretab er aldersbetinget og de ser derved ikke behovet. Det er en fejl. Den nedsatte hørelse kan være et symptom på en underliggende sygdom, som fx diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesygdom og hvis den ikke er, kan en langvarig svag hørelse stadig have store konsekvenser. Et ubehandlet høretab medfører typisk stigende frustration og irritabilitet både hos personen selv, men også hos pårørende kan det fylde meget, da den hørehæmmede har svært ved at høre og forstå sine omgivelser. Det kan udmønte sig i, at den hørehæmmede begynder at trække sig fra sociale arrangementer og som resultat deraf, få en oplevelse af ensomhed, isolation og dermed faldende livskvalitet (Lade, M 2022).  Disse konsekvenser er slemme nok i sig selv, men flere studier peger i dag på, at er der også kan være en mulig sammenhæng mellem hørenedsættelse og udvikling af demens.

Ifølge et større dansk registerstudie foretaget af forskere fra bl.a. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden er et høretab som opstår midt i livet associeret med en signifikant øget risiko for udvikling af demens. Risikoen for at få diagnosen stillet efter 60 års alderen stiger ifølge studiet med 15 % mens risikoen for at få stillet diagnosen inden 60 års alderen stiger med ikke mindre end 90 % (Osler, M et.al 2019).

University of Oxford har udført et lignende studie i 2021, som viser, at folk med udfordringer i at høre tale, har en øget risiko for udvikling af demens (Oxford University). Ekstra Bladet satte i april i 2022 også fokus på emnet. I artiklen forklares det, at sammenhængen mellem hørenedsættelse og demens, ses i hjernen. På grund af hørenedsættelsen, stimuleres hjernen med færre sanseindtryk, og nerveforbindelserne i hjernen vil derfor forsvinde hurtigere. I princippet glemmer hjernen, hvordan man hører. Høresansen er væsentlig, da den med til at holde vores sanser skarpe og hjernen sund så længe som muligt (Lade, M 2022).

Der er forsat ikke dokumentation for en årsagssammenhæng mellem hørenedsættelse og demens. Derfor kan man naturligvis ikke sige, at behandling med hjælpemidler, som fx høreapparater, modvirker eller nedsætter risikoen for udvikling af demens. Det man dog kan sige er, at brugen af høreapparater hjælper til stimuleringen af hjernen. Samtidig vil brugen af høreapparater reducere den belastning det er, når der skal bruges ekstra kræfter og ressourcer på at bearbejde og forstå lyd.

Hos Almas Hørebus vil vi gerne sætte fokus på, hvilken betydning det kan have for den enkelte at forbedre hørelsen. Det at have dårlig hørelse kan være lidt et tabu, fordi det at få høreapparater ofte associeres med det at blive ældre. Det må og skal ikke være et tabu. Uanset årsagen bør man altid få foretaget en høreprøve, hvis man mærker en ændring i hørelsen. Mange har en forståelse og ide om at  høreapparater er store og voldsomme, og at de sidder og irriterer – det gjorde de måske også førhen. I dag er teknologien dog nået så langt, at høreapparater designes små og enkle, så de ikke så visuelt synlige og de føles langt mere bekvemme at have på.

Vi vil meget gerne komme på besøg og foretage en høreprøve på dig eller dine pårørende, hvis du eller de oplever en ændring i hørelsen.

Du kan kontakte os på telefonnr. 93 40 17 17.

Vi er i Almas Hørebus demensvenner hvilket betyder, at vi støtter Alzheimerforeningens arbejde for mennesker med demens og deres pårørende.  Læs mere om Alzheimerforeningens initiativ og om hvad det indebærer at være demensven i følgende link: https://demensven.dk/